Tema 1 opgave

Så er vores hjemmeside om Troldely færdig. Her er et direkte link dertil: http://www.123hjemmeside.dk/Troldely

Pædagogens rolle i forhold til socialisering

Vi har taget udgangspunkt i socialiseringen i forhold til forældre i daginstitution. Nærmere bestemt forældre med anden etnisk baggrund.

Sekundær socialisering:

• overholde tiden (aftaler)
• integration (muligheder mht job og uddannelse, bevare rødder)
• instutionens rolle - børnene har meget frihed, pædagogerne tager meget ansvar

Uden sekundær socialisering, får forældrene ikke kendskab til samfundets spilleregler = konflikter og problemstillinger.

Interview-guide

Vi har i DKK fået opgaven at skrive en interview-guide til tema 1 opgaven. Vi tager udgangspunkt i de spørgsmål vi stillede, da vi besøgte vores institution. De er delt op i 3 temaer: institution, børn og pædagog.

Interview-guide:

Institution

• Hvad går det udvidede forældresamarbejde helt konkret ud på?


• Hvor mange børn har I i institutionen?


• Hvor meget personale er i?


• Hvornår blev det udvidede forældresamarbejde gjort permanent?

Børn:

• Hvilke former for støttekrævende børn har I?


• Er der "almindelige" børn i institutionen?

Pædagoger:

• Hvordan arbejder I i det daglige?


• Hvilken pædagogik arbejder i ud fra?


• Hvilke grundlæggende værdier og principper arbejder I ud fra?


• Samarbejder I med andre faggrupper, fx lærer eller psykologer?


• Hvilke traditioner har I?


• Oplever I at stå i et eller flere dilemmaer mellem lovgivning og praksis?


• Kan I mærke at det er en VK regering?

Sprogproblemer

Vi har valgt et dilemma ud fra § 11. stk 2-4 Sprogvurderinger og sprogstimulering side 179 i Pædagogisk lovsamling 2007/2008.
Pargrafen siger b.la. at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbudets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling.

Vi siger at vi har med en familie at gøre, med anden etnisk baggrund.
Denne familie har en dreng på 3 år, der går i børnehave. Han har store problemer med det danske sprog, da hans forældre taler en blanding af deres modersprog og dansk til ham.
En pædagog i børnehaven inddrager faderen i at deres søn burde have hjælp til dansk, og foreslår at han skal have en spog vurdering, som en talepædagog vil foretage. Faderen til den 3 årige dreng bliver fornærmet og afslår. Han siger at han taler udemærket dansk, og selv kan lærer sin søn dansk. Trods det at faderen taler dårligt dansk, og næsten er uforståelig.

Vi synes at det burde være lovpligtigt at skulle lærer dansk, allerede i børnehaven. En dreng som ham, får store problemer i forbindelse med at skulle starte i skolen. Da han ikke ligger på niveau med de andre. Man skal samle op på sproget inden man starter i skole.

Webquest - mennesker med sociale problemer

Webquest - mennesker med sociale problemer

1. Pædagogisk profession:

• Definition af begrebet: http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/2f63d353339d0be3c12570ab00491e3d!OpenDocument - her definerer professor Jan Kampmann hvad den pædagogiske profession består af, og giver sit bud på kommende opgaver og udfordringer. Se evt video-sekvens "Topmøde om professionen" - her bliver professionen diskuteret.
  

2. Pædagogisk relation:

• Definition af begrebet: http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/8701BB5A2D6AE894C1256C2A002A4D7B?opendocument - i afsnittet "Pædagogiske relationer" beskrives vigtigheden af relationen mellem barn og voksen.
  
• 3. Specialiseringsområder:
  Bekendtgørelse for pædagoguddannelsen: http://www.cvufyn.dk/FileLib/fps/infobank/bekendtgoerelse_130307.pdf
  
• Beskrivelse af de 3 specialiseringsområder i bekendtgørelsen:
  De 3 specialiseringsområder beskrives nærmere i Bilag 8, side 19-21
  

4. Bøger og artikler:

• Artikler som har relevans i forhold til specialiseringsområdet 'mennesker med sociale problemer' http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/902AA85BDF634764C12571CB0033FCE7!OpenDocument - denne artikel behandler emnet incest. En voksen fortæller om sine oplevelser som barn, og giver nuværende pædagoger gode råd til hvordan de kan få øje på børn, som lever i dysfunktionelle familier.
  
• Artikler der handler om pædagogisk arbejde med dansk, kultur og kommunikation: http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/9CC9F990A774BED9C12572960037FCC6!OpenDocument - her beskrives en metode, hvormed børn kan lære en ny kultur og et nyt sprog at kende.
  
• www.childbooks.dk - dette er en hjemmeside, som praktiserer 'leg gennem læring'. Der er en side både for børn og voksne. På børnesiden kan man spille små spil, hvor man samtidig lære noget om bøger.
  
• Arktikler fra socialministeriets hjemmeside som har relevans for specialiseringsområdet 'mennesker med sociale problemer':http://www.social.dk/netpublikationer/2002/p3detf050302/kap3.htm - artiklen handler om respekten for det enkelte menneske.
  
• Artikel om institutionen "Børnenes Hus": http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/A571CBF608D5635EC1256D88002A1F9C?opendocument - artiklen beskriver hverdagen i institutionen og beskriver værdierne.
  
• Efter- og videreuddannelse inden for specialområdet 'mennesker med sociale problemer':http://www.jpsem.dk/Pdffiler/EVU/Efterudd/Misbrugsvejlederuddannelsen.pdf
• Bog, som omhandler specialområdet: Rygaard, Niels PeterBørn og unge med tilknytningsforstyrrelse "tidlig frustration" : håndbog i det praktiske arbejde3. udgave. 2006. 235 siderForlag: ForfatterforlagetEmne: tidligt frustrerede børn ; børn ; unge ; tilknytning ; omsorgssvigt ; behandling - bogen behandler emnet 'tilknytningsforstyrrelse' og undersøger hvad det betyder for det sociale liv.
  

5. Pædagogisk profil:

• en måde at beskrive værdier og mål for den pågældende institution. Målet er at få et fællles grundlag for pædagogikken. Dette er BUPL's pædagogiske profil: http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/eb602c228444c5c9c12572430070df32/$FILE/Paedagogisk%20Profil.pdf
  
• Børnenes Hus - den pædagogiske profil: Personalet vil i samarbejde med børnene, skabe optimale rammer for et godt liv hver dag.De vil tage godt imod det enkelte barn hver dag, og få det enkelte barn til at føle sig unikt. Tage udgangspunkt i den enkelte barns behov. De vil se og høre barnet, så det bliver taget alvorligt i det udtryk – så barnet føler sig taget alvorligt. Tage udgangpunkt i barnets resourcer for derved at styrke det i en videre udvikling. Være nysgerige sammen med barnet og udforske omverden, og derved styrke lysten til at lære og være nysgerrig. At give det enkelte barn, mulighed for at skabe og styrke legerelationer, for derved at danne venskaber. At give børnene mulighed for at udvikle empati. At have det sjovt og rart sammen. http://www.boerneneshus.randers.dk/frameset/run_frame.asp?RoomID=689&LangRef=93&Area=&topID=&ArticleID=4708&MenuID=708&moduleid=&Template=../templates/1_standard_layout.asp&ExpandID=2643
  

6. Vores institution på nettet:

• Børnenes Hus hører ind under Randers Kommune
  
• Det Digitale Randers er Randers Kommunes hjemmeside, hvor man kan finde alt hvad borgerne i Randers kommune har brug for at vide
  

Børnenes Hus har valgt at fremstille sig selv på internettet således:

• Indholdet - de har lagt meget vægt på værdier og mål i forhold til personalet, børnene og forældresamarbejde.
  
• Hjemmesidens forside virker tom og ufærdig
  
• Der er ikke umiddelbart noget som fanger vores interesse på hjemmesiden, da den er mangelfuld.
  
• Se punkt 3
  
• Hjemmesiden er struktureret, men idet der mangler tekst til mange punkter, bliver læseren hurtigt irriteret og forvirret.
  
• Ordvalget på hjemmesiden er præget af daglig tale, dvs der er ikke mange fremmedord og det gør teksten let læselig. Personalet omtaler sig selv som 'vi', hvilket gør teksten mere personlig.
  
• Der er ikke brugt mange farver på hjemmesiden. Det eneste på hjemmesiden som fanger læserens opmærksomhed er billedet.
  
• Der er ikke noget der springer læseren i øjnene.
  

7. Hyperlinks:

Analyse af "Børns leg fra et anerledes vindue"

Vi har analyseret Gruppe 1´s historie ved hjælp af Aktant modellen.

Hovedperson : Gudrun Margrethe

Projekt/mål : At starte et nødhjælpsprojekt for børn i Indien

Hjælpere :

• Kontakten Punjabi og børneinstitutionen, da det er her Gudrun finder materiale til sin bog.
• Bogen som skaber opmærksomhed omkring projektet.
• Pressen, der er med til at udbrede budskabet.

Modstandere : Der bliver ikke fortalt om nogen bestemt modstander, så Uvidenhed må være Gudruns modstander, da det er det der forhindrer nødhjælp i at komme.

Belønning : Målet bliver nået og Gudrun får samlet både penge og ting ind til børnene.

Myndighed

Vi har undersøgt begrebet myndighed og har fundet frem til følgende definitioner:

Institution - En institution der kan træffe beslutninger inden for den givne institution; fx. foreninger, virksomheder eller det offentlige.

Person - En person der er tildelt magt til at agere og beslutte.

Offentlig - En organisation, der på fællesskabets vegne kan agere på et givet område, et myndigheds område.

2000 ´erne

Hvad kendetegner særligt årtiet samfundsmæssigt, politisk og pædagogisk?

Samfundsmæssigt:

• Man definerer primært sin identitet udfra ens arbejde
• Der stilles større krav til indiviet både fra arbejdspladsen og hjemmet, dette lægger øget pres på børnefamillierne. Dette er grundlaget for den nye folkesygdom Stress
• Samtidigt lægges der mere vægt på de ydre rammer, som igen er med til at øge stressen.

Politisk:

• Der skæres i disse år meget ned på de offentlige ydelser, dette blandet andet p.g.a et skattestop
• Det kendetegner meget tiden at man vil have mere for mindre. Altså større krav men samtidig færre penge at realisere målene for.

Pædagogisk:

• Det er blevet mere normalt at blande forskellige pædagogsike teorier
• Modeord i tiden er refleksion og relation
• Der sker en større akademisering af uddannelsen. Som giver mere faglighed, viden og teori

"Den lille ridder"

Analyse efter berettermodellen

Anslag:

• Fade up til slottet
• Fanfare
• "Der var engang..."

Præsentation:

• Møder personer
• Vi præsenteres for de "gode" og de "onde". -Ved hjælp af musik og tegneform.

Point of no return:

• Køkkendrengen smides på porten

Konfliktoptrapning:

• Man hører dragen brøle ved muren
• Køkkendrengen bliver afvist ved tre slotte

Klimaks:

• Slår dragen
• Slår troldmanden

Udtoning:

• Drengen bliver slået til ridder og får prinsessen
• "De levede lykkeligt..."

Analyse efter aktantmodellen

Hovedperson: Køkkendrengen

Modstandere: Dragen og Troldmanden

Hjælpere: Dragen og Prinsessen

Projekt: Blive ridder

Mål: Bliver ridder og får prinsessen

Frederik i det blå hus

Der var engang en dreng som boede i et blåt hus i et land som ingen andre kender. Drengen hed Frederik og boede alene sammen med sin mor og de var meget fattige, så de fik ofte kun vand og tørt brød at spise. Derfor var Frederik meget mere skrøbelig og tynd end de andre drenge i byen. Frederik sad tit alene ved vinduet i sit værelse i det blå hus, og kiggede ud på de andre drenge der legede. Han drømte tit at de andre drenge ville lege med ham, men når man ikke kan kravle i træer eller sjippe med vandslangerne, må man ikke være med. Frederiks højeste ønske var at få en ven.

Frederik spurgte tit sin mor om hun ville lege, men hun havde aldrig tid, da hun blev nødt til at tjene penge til mad. Når Frederik spurgte sin mor, sagde hun altid: "Gå ud og leg med de andre". Så gik han ud og satte sig på blomsterkassen foran huset og kiggede på de andre.

Pludselig en dag ser Frederik en hund gå alene forbi vinduet. Den legede med vandslangerne ude i gården. "Den ser sød ud" tænkte Frederik. Pludselig kommer de andre drenge løbende hen imod Frederik og han bliver meget forskrækket. De råber og skriger i munden på hinanden: "hvem ejer den hund, der snuser rundt uden for Frederiks vindue?". Frederik tøver et øjeblik men råber så:"det gør jeg, det er min hund". Drengene stopper op og slipper hunden, som hurtigt løber væk.

Da drengene er gået ser Frederik at hunden stadig er i nærheden, og han går hen til den. Hunden kommer hurtigt løbende hen til ham og slikker ham på kinden. Mens Frederik sidder og kæler med hunden, kommer hans mor hjem. Han kigger op på sin mor og siger stille:"Mor jeg har fået en ven. Han er helt alene i verden ligesom mig, må han bo hos os?". Moderen ser på Frederik og derefter over på hunden og smiler. "Hvor er det dejligt at du endelig har fundet en god ven. Selvfølgelig må han bo hos os". De går sammen ind i det blå hus og spiser aftensmad. Frederik, hans mor og hunden levede alle lykkeligt til deres dages ende.

Rigtige venner kan ej købes for penge...

-Praksisfortælling

Vi har sikkert alle sammen haft mange gode venner gennem tidens løb. Nogle vokser man fra mens andre har en speciel plads i ens hjerte. Den fortælling jeg gerne vil dele med jer, handler om en periode i mit liv omkring 4. klasse, hvor der skete noget som har betydet meget for mig.
Min veninde og jeg havde siden børnehaven altid holdt sammen og vi var nærmest uadskillelige. Vi legede sammen, grinede sammen og var fjollede sammen, sådan som veninder nu er. ”Jeg har tegnet det hus hvor vi skal bo sammen når vi bliver store” sagde hun sågar en dag, og den idé var jeg selvfølgelig med på.

Tiden gik og vi var også så heldige at komme i klasse sammen i folkeskolen, hvilket vi frydede os rigtig meget over. Vi havde set frem til mange år, hvor vi sammen kunne dele en masse spændende oplevelser, men desværre går det ikke altid som man ønsker allermest. Min veninde begyndte at være meget sammen med en anden pige, som jeg i øvrigt ikke havde noget som helst til fælles med, og de var tit hjemme hos hinanden efter skole. I princippet var der ikke noget galt i at finde andre venner, men selvom jeg blev inviteret med flere gange, følte jeg at den nye veninde var mere interessant og spændende end jeg var. Jeg valgte dengang hverken at fortælle min veninde eller mine forældre hvad der gik mig på, og dette resulterede i at jeg fik det rigtig dårligt og havde slet ikke lyst til at komme i skole - for det eneste jeg så var bare min bedste veninde og ”den anden”. Det var en omgang god gammeldags jalousi jeg var blevet ramt af, men det kunne jeg selvfølgelig ikke se dengang.

Jeg var dog så heldig, at mine forældre var enormt opmærksomme på mig og kunne da godt mærke at der var noget galt. Da de havde spurgt mig nogle gange, fik de da også prikket hul på bylden, og så udbrød jeg halvkvalt: ”Jamen det er bare fordi at hun ikke kan lide mig mere og fordi hendes nye veninde er så dum”. Igen kunne mine forældre heldigvis godt forstå mig, og satte sig ned ved siden af mig og forklarede mig, at min veninde selvfølgelig ikke havde glemt mig, men at det var i orden at lege med nogle andre engang imellem. De opfordrede mig til at fortælle min veninde, at det godt kunne gøre mig lidt ked af det, når jeg følte at jeg blev sat til side.
Med støtte fra mine forældre fik jeg taget mig sammen til at snakke med min veninde om hvor meget jeg egentlig savnede hende, og det viste sig jo lykkeligvis at det ikke havde været meningen at såre mig.


Evaluering:
Denne fortælling har været vigtig for mig at fortælle, da det har betydet meget for mig dengang at mine forældre var så opmærksomme på mig at de kunne mærke at jeg ikke trivedes. Det var et godt råd de gav mig, og de hjalp mig med at finde en løsning på et problem, som jeg selv så som uoverskueligt. Derfor er begge mine forældre rollemodeller for mig den dag i dag, og jeg håber at jeg selv bliver ligeså opmærksom på mine egne børn når den tid kommer. Min bedste veninde dengang er stadig den dag i dag et af de mennesker, som jeg kender aller bedst og venskabet fungerer stadig i bedste velgående.

- Skrevet af Jane

Min far slår dig ihjel!

- en praksisfortælling

Jeg arbejdede i en børnehave med tyve børn og tre voksne. Denne dag er vi kun to voksne. Dagen har været helt almindelig og til frokost beslutter vi at jeg selv kan spise med børnene, så Mette kan gå på kontoret. Vi gør i fællesskab klar til at spise og da børnene har sat sig med deres madpakker går Mette.

Jeg sidder og taler med børnene om dagen, imens vi spiser, da jeg lægger mærke til at Sonja leger med maden, fremfor at spise den. Jeg siger til hende at hun skal holde op med at lege med maden. Sonja ignorerer mig, så jeg beder hende igen, hun ser trodsigt på mig imens hun siger Nej jeg gider ikke. Jeg siger til hende at jeg ikke vil have at hun leger med maden og at hun skal spise den ordentligt. Sonja skubber hårdt tallerkenen fra sig og skubber stolen væk fra bordet med benene. Jeg siger nu til hende at hvis hun er mæt kan hun lade maden stå, men at jeg vil have at hun sidder ved bordet. Sonja rejser sig op og smider med stolen. Jeg beder hende om at tage stolen og sætte sig ind til bordet igen, Sonja ryster på hovedet, jeg rejser mig og siger til hende at det skal hun. Sonja begynder at råbe af mig, hun råber ”nej jeg gider ikke din dumme ko!” Jeg bliver vred og siger hårdt til hende, ”sådan skal du ikke tale til mig”, og siger til hende at nu skal hun sætte sig ind til bordet. De andre børn er holdt op med at spise og følger det hele. Nogen af børnene ser forskrækkede ud. Sonja ignorerer mig så jeg går hen og tager om hendes arm, imens jeg igen siger til hende at hun skal sætte sig. Hun vrider sig løs og går lidt væk fra mig, jeg siger til hende, ”Sonja nu sætter du dig hen til bordet”. Hun læner sig lidt frem mens hun stille siger ”min far slår dig ihjel når han kommer”. Jeg siger til hende at det vil jeg ikke høre på og tager fat i hende for at tage hende ud af stuen, hun begynder at råbe de samme ting som før, imens jeg tager hende ud af stuen. Jeg sætter hende i garderoben og siger til hende, at hun skal blive der til hun er faldet ned.

Jeg går ind til de andre børn og taler lidt med dem for at dæmpe situationen. Børnene spiser videre og begynder at snakke sammen igen.

Jeg kan høre Sonja græde ude i garderoben og går ud til hende. Hun gemmer sig i hjørnet af rummet og siger jeg skal gå. Jeg siger til Sonja at jeg blev vred og ked af de ting hun sagde og at det er derfor jeg tog hende ud af stuen. Hun råber at jeg skal gå. Jeg siger til hende at det vil jeg ikke, at jeg bliver der til hun er klar til at tale med mig. Sonja står lidt i hjørnet og græder. Jeg venter lidt før jeg spørger, om jeg må trøste hende, hun nikker til svar og jeg trækker hende ind til mig. Jeg tager hende op på skødet og vugger hende. Hun lægger begge arme om mig og holder fast, mens hun græder stille. Jeg siger til hende at jeg ikke er vred mere, men at jeg bliver ked af det når hun siger sådanne ting til mig, jeg siger spørgende til hende, "men nu er vi gode venner igen ik?" hun nikker. Vi sidder lidt sammen i garderoben, så spørger jeg om hun er klar til at komme med ind igen, Sonja nikker igen og vi går sammen ind på stuen. Jeg hjælper Sonja med at samle stolen op og sætte den ved bordet. Hun sætter sig ned og jeg stiller tallerkenen foran hende, imens jeg siger at hun bare kan lade maden stå, hvis hun er mæt. Jeg stryger hende lidt over ryggen, imens jeg begynder snakken igen med de andre børn og sætter mig derefter hen på min plads. Sonja begynder at spise.

Af Sussi Sørensen

Lang tid

Min fortælling finder sted på mit tidligere arbejde, hvor jeg var ansat som sous chef. Det var mit job at få arbejdsplanen til at hænge sammen, og hvis mine kollegaer blev syge var det mit problem.

En dag ringer en af mine kollegaer 2 timer inden han skal møde og siger han ikke har mulighed for at møde kl 18, da han er blevet syg. Jeg begynder straks at ringe rund, for at finde en afløser. Men alle har den ene gode undskyldning efter den anden, for ikke at kunne komme på arbejde. Da det virker helt umuligt at finde en til vagten, ringer jeg til chefen og spørger om han kan hjælpe. Han har ikke mulighed for at gøre noget, og skyder bolden tilbage igen.

Jeg bliver på arbejdet de næste 6 timer, selvom jeg havde været der 8 timer i forvejen.

Af Camilla Østergård

Madpakkehysteri

Min fortælling finder sted i en vuggestue. Det er spisetid og fem børn og to voksne, hvoraf jeg er den ene, sidder ved bordet med madpakkerne. Alle sidder pænt og spiser deres mad, undtagen Sofie på knap tre år. Hun vil ikke spise sin rugbrød, men kun pålæget. Da hun ikke får lov til at få en ny rugbrød, så hun også kan spise pålægget fra den, får hun et hysterisk anfald. Hun kaster sig ned på gulvet og skriger alt hvad hun kan. Da vi er to voksne har jeg mulighed for at tage hende med udenfor, så hun ikke forstyrrer de andre børn som spiser.

Hun kaster sig igen på gulvet og græder. Jeg kender hende ret godt så jeg ved at hun skal have tid til at rase af. Efter ca. ti min. ændrer hendes gråd sig til at være ret anstrængt, det begynder at være svært for hende at blive ved med at være gal. Jeg spørger hende om hun er klar til at fortælle mig hvorfor hun er sur. Hun kan/vil ikke svare. Så spørger jeg hende om hun er sur fordi hun skal spise sin rugbrød, hun nikker. Jeg fortæller hende at rugbrød er godt for maven og at alle de andre børn jo spiser deres rugbrød. Hun ser lidt sur ud, men nikker. Så spørger jeg hende om hun er klar til at komme ind og spise hendes rugbrød sammen med de andre. Hun siger ja, og tager mig i hånden. Vi går ind og sætter os og hun spiser alt hendes mad.

-Trine Henriksen

Sund fornuft

Så blev det torsdag, og '2. klasse' har brugt tiden på at lære om måltidskultur. Alle 5 grupper fik hver en opgave, som de skulle forberede til frokosten klokken 11.30. Inden vi skulle spise den dejlige mad, skulle vi ud og røre os lidt. Der var blevet forberedt en gåtur rundt om skolen, hvor vi skulle finde 5 poster. Det var kreativt og sjovt, og det synes beboerne omkring skolen sikkert også - en hel klasse der står og laver små ænder med vinger - det ser man ikke hver dag.

Da vi havde løst rebussen, stod den på lækker mad i lokale 111. Bordene var blevet pyntet og maden gjort klar til os. Vi startede med at synge børnesangen "Der bor en bager", som skulle fortælle os om alt det vi ikke måtte spise i dag, og derefter var det bare at gå i gang med den sunde mad. Der var godt gang i snakken og der var mad nok til alle:D

Det har været dejligt at lære vores klassekammerater en anelse bedre at kende i dag, og det var et godt projekt, som vi synes at alle gennemførte rigtig flot!

ATTACK, ATTACK, ATTACK! Nemlig ja!

Et fritidshjem

Vi ville gerne høre lidt om hverdagen i et fritidshjem, derfor lånte vi en bog om emnet.

Bogen fortalte om personalets mange forskellige arbejdsopgaver. F. eks. at spise morgenmad med børnene, at følge dem i skole, hente dem igen og arrangere forskellige aktiviteter om eftermiddagen. Det er vigtigt at finde en balance mellem ressourcekrævende børn og de "almindelige" børn. Så fokuset ikke kun hviler på de krævende børn, men også på alle de andre.

Fritidshjemmet ligger i et meget belastet område og derfor skal der bruges ekstra meget tid på forældresamarbejde. Det kan være svært at få forældre til at deltage i f.eks. møder og foredrag, men kommer hvis det udlægges som hygge med kaffe og kage.

Bogen fortalte det kunne være et hårdt job og at man nogle gange blev nødt til at sige at nu havde man gjordt det man kunne og så gå hjem. Men selvom det er hårdt er det et givende arbejde som gør en stærk. Det er de små succeer i hverdagen der gør én glad.

Anerkendelse

Vi vil gerne vide mere op en pædagogs arbejde i en daginstitution. Bogen vi valgte tager udgangspunkt i pædagogen Lone, som arbejder på rød stue (pædagogen Lone er opdigtet). Lone arbejder i en almindelig børnehave, hvor man arbejder meget med anerkendelse og læreplaner.

Lone fortæller hvordan personalet arbejder med anerkendelse i børnehøjde, dvs. at man viser forståelse for børnenes følelser, og undersøger hvorfor barnet reagerer som det gør. Derfor har personalet valgt at man ikke skælder ud, men taler med barnet. Det er vigtigt for Lone, at børnene har lov til at vise deres følelser og pædagogerne hjælper barnet med at håndtere dem.

På Lones stue arbejder de meget med forudsætningsanalyser, hvor de tager udgangspunkt i det positive i børnene. Lone giver eksemplet "hvis Mads bider meget, så laver vi et skema hvori vi beskriver alle de positive ting Mads gør og hvad han er glad for. Som voksen vil jeg tage Mads og en lille gruppe børn til side og lave en aktivitet som Mads kan lide. Her vil jeg så kunne hjælpe Mads med at løse konflikter uden at bide."

I institutionen har man valgt ikke at have mange regler, men selvfølgelig med faste rammer for at børnene kan være medbestemmende.

Det har været spændende at læse om en institution, som arbejder 100% med anerkendelse i børnehøjde.

Ressourcepædagog, -nyt projekt

Den næste bog vi lånte, var med i et pilotprojekt. Et projekt der har fået penge fra familiestyrelsen til at lave et tre-årigt forsøg med at uddanne ressourcepædagoger. Randers kommune har udvalgt fire pædagoger til at deltage i projektet. De skal løbende deltage i kurser og evaluere med hinanden.

Ressourcepædagogens hovedopgave består i at vende det negative til noget positivt. F.eks. ved at vende personalets negative syn på et barn, til at se dets positive sider. Hun er ikke interresseret i hvad barnet ikke er god til, men hvad barnet er god til og arbejde ud fra det. Hvis personalet ser et problem med et barn kan ressourcepædagogen gå ind og forebygge at det udvikler sig og bliver større. Fordi hun er udenfor normeringen, kan hun gå fra med ét barn og arbejde intensivt med det.

Det var spændende at høre om projektet og vi håber ikke hun bliver den sidste der får mulighed for uddannelsen.

Små succeer

Vi blev enige i gruppen om at vi ville vide mere om arbejdet med mennesker med sociale problemer, og derfor besluttede vi os til at låne en bog om emnet i menneskebiblioteket.

Bogen tog udgangspunkt i en vuggestue/børnehave med udvidet familiepleje, som ligger i et belastet område så derfor er det nødvendigt med bedre normering i forhold til "normale" vuggestuer og børnehaver.

Børnene i disse institutioner kommer fra uforudsiglige familier, som ofte står uden netværk og derfor har brug for en meget stram struktur. Dette kommer til udtryk ved at personalet overholder faste spisetider og aftaler.

Personalet har et tæt samarbejde med forældrene, hvor de fx lærer dem at lege med deres børn. Pædagogerne gør meget ud at forklare at de er der for at hjælpe, men ikke står tilrådighed uden for arbejdstid.

Det der holder personalets gejst oppe, er de små succeer i hverdagen, en tak fra en forældre, børnenes fremskridt. Dette gør at personalet føler de gør en forskel.

Bogen har givet os et godt indblik i hvordan man arbejder med mennesker med sociale problemer. Samt hvilke krav det stiller til personalet.