Min fortælling finder sted i en vuggestue. Det er spisetid og fem børn og to voksne, hvoraf jeg er den ene, sidder ved bordet med madpakkerne. Alle sidder pænt og spiser deres mad, undtagen Sofie på knap tre år. Hun vil ikke spise sin rugbrød, men kun pålæget. Da hun ikke får lov til at få en ny rugbrød, så hun også kan spise pålægget fra den, får hun et hysterisk anfald. Hun kaster sig ned på gulvet og skriger alt hvad hun kan. Da vi er to voksne har jeg mulighed for at tage hende med udenfor, så hun ikke forstyrrer de andre børn som spiser.
Hun kaster sig igen på gulvet og græder. Jeg kender hende ret godt så jeg ved at hun skal have tid til at rase af. Efter ca. ti min. ændrer hendes gråd sig til at være ret anstrængt, det begynder at være svært for hende at blive ved med at være gal. Jeg spørger hende om hun er klar til at fortælle mig hvorfor hun er sur. Hun kan/vil ikke svare. Så spørger jeg hende om hun er sur fordi hun skal spise sin rugbrød, hun nikker. Jeg fortæller hende at rugbrød er godt for maven og at alle de andre børn jo spiser deres rugbrød. Hun ser lidt sur ud, men nikker. Så spørger jeg hende om hun er klar til at komme ind og spise hendes rugbrød sammen med de andre. Hun siger ja, og tager mig i hånden. Vi går ind og sætter os og hun spiser alt hendes mad.
-Trine Henriksen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar